mandag den 22. oktober 2012

Cybercrop på Scrapsisters

Lørdag den 20. okt. 2012 kl. 10 sad jeg klar ved min pc og med alt mit værktøj og papir rundt om mig og var klar til den første opgave/udfordring.

Jeg lærte i løbet af dagen bl.a. hvad et Chipboard er (det er et udklip af tykt pap) så det var jo heller ikke så skidt. 

Jeg fik løst opg. 1 og 2, men ved opgave 3 gav jeg fortabt for denne gang, men fortsatte med at lave kort resten af dagen. 

opg.1 var en skitse                     opg. 2 var bestemte materialer  


   

 opg. 3 alt papir skulle behandles på en eller anden måde.

Jeg havde inviteret min datter, så hun var også i fuld gang hele dagen. Her kan man se lidt af hvordan bordet så ud, men der var også kasser med papir, punch og alt muligt overalt på gulvet omkring os. 

En hyggelig og underholdende dag.

Søndag hyggede vi videre og fik lavet lidt flere kort bl.a. nedenstående hvor jeg brugt en super lækkert stort stempel som baggrund.





onsdag den 17. oktober 2012

julekort


Så er jeg godt i gang med at lave nogle julekort. Det var lidt svært at finde på i starten, men jeg har fået købt lidt jule- punch og die's og det hjalp på kreativiteten :o)

Da jeg startede med at lave kort, var jeg slet ikke interesseret i at bruge stempler, men jeg må indrømme at det er kommet nu, og det giver kortet lidt mere personlighed. Indtil videre er det dog mest tekst jeg får brugt.

onsdag den 3. oktober 2012

blomsterkort

Mangler da også lige at vise et par eks. på, hvad jeg har lavet af blomsterkort inden jeg fik oprettet denne blog, hvis du vil vide mere om, hvordan jeg har lavet en bestemt blomst, så skriver du bare :o)





kort til mænd

Jeg har lavet mange kort med blomster og lyserød samt lilla farver. Men så var der en der havde brug for et kort til en mand, og der var ikke så meget at finde i min kasse, så jeg har prøvet at lave de her og synes det gik nogenlunde selvom stemplet på den øverste drillede lidt.




søndag den 30. september 2012

stor die



I aftes besluttede jeg at NU skulle jeg lavet et eller andet med en stor rund die, jeg havde købt i et sæt for noget tid siden. Det kom der nedenstående ud af og det blev godt, selvom det fylder meget på kortet.

lørdag den 29. september 2012

Pinterest.com

I dag har jeg fået lagt alle mine kort ind på Pinterest.com, så der kan man se dem alle nu. Det var såmænd også helt sjovt, at se dem alle igennem igen.

I aftes fik jeg lavet nogle nye blomster. Det er sjovt som min "skabelses proces" er. Nogle gange er det noget papir der giver en idé til et kort, andre gange er det nogle blomster jeg har fundet på en dag, der bruges en anden dag til at lavet et kort.


onsdag den 26. september 2012

nyoprettet blog

I dag har min datter Sandra været her og hjælpe mig med, at oprette denne blog, så nu skal der trykkes og findes ud af, hvordan det hele virker :o)